Det afghanske flag består af tre lige brede lodrette striber. En i sort og grøn og endelig i rød, med det nationale emblem i hvidt midt i dette felt. Emblemet forestiller en moske med en mihrab, som omfavnes af en krans til højre og venstre. Over moskeen ses inskriptionen Shahadah, som er den islamiske trosbekendelse. Under moskeen ses endnu en inskription, som viser årstallet for uafhængigheden fra Storbritannien i 1919, hvilket svarer til år 1298 efter den muslimske tidsregning.

Det albanske flag blev officielt efter frigørelsen fra Osmannerriget i 1913. Herefter blev det imidlertid afskaffet under den italienske okkupation fra 1939. Den sorte dobbeltørn, som symbol, stammer fra nationalhelten Skanderbeg, der indtil sin død i 1468 kæmpede mod Osmannerriget, og som brugte et sejl med en dobbeltørn.

Flaget blev officielt i 1962, men kan spores tilbage til 1800-tallet, hvor det blev brugt i forbindelse med kampen mod den franske besættelsesmagt. Halvmånen og Stjernen har i århundreder været et fælles symbol for den islamiske kultur i Nordafrika, og den grønne farve henleder til islam.

Dette flag er af nyere afstamning, som mange af de afrikanske flag typisk er. Flaget stammer fra 1975 og er identisk med partiflaget for befrielsesbevægelsen MPLA med undtagelse af det halve tandhjul og en machete. Disse elementer symboliserer industri og landbrug. Stjernen derimod repræsenterer kommunisme og internationalisme og det røde felt henleder endvidere tankerne på det udgydte blod for frihed, hvorimod sort står for Afrika.

Det argentinske flag blev skabt i 1812 af general Manuel Belgrano og blev officielt i 1816. I flaget ses "majsolen" i den hvide stribe i midten, som symboliserer maj måned 1810, hvor den første nationale argentinske regering blev etableret. Ifølge traditioner henviser de blå og hvide farver til himlen eller i visse henseender til Jomfru Marias kåbe. Mange mener dog, at det er mere sandsynligt, at farverne stammer fra spanske Karl 3.s Orden. Farverne sås dengang i de kokarder, som de argentinske patrioter anlagde den 25. maj 1810, da man første gang anerkendte den spanske konge Ferdinand 7. i stedet for moderlandets regent, som på daværende tidspunkt var Napoleons bror Joseph Bonaparte.

Flaget målet 90 x 150.

Flaget målet 90 x 150.

Dette E.U flag er på 150cm og passer dermed til en 5 meters høj flagstang. Det er et kvalitetsflag i 100% polyester som vil holde i mange år.

Tilbud! Kun 199kr.

Det armenske flags trikolore kan dateres tilbage til 1885; dengang med delvis andre farver. Flaget med de nuværende farver blev første gang officielt hejst til tops i 1918 ved oprettelse af Transkaukasien og blev officielt genindført i 1990. Farverne siges at gå så langt tilbage som til oldtiden. Den røde farve symboliserer den blod armenierne har udgydt i kampene mod især tyrkerne. Den blå symboliserer Armeniens uforandrede karakter og den orange farve står for mod, udtrykt gennem folkets arbejde.

Dette flag blev første gang brugt i perioden 1918-1920 og blev herefter genindført i 1991. Den blå farve henviser imidlertid til folkets slægtskab med de turkmenske folk. Den røde farve symboliserer kulturel udvikling. Den grønne farve symboliserer, ligesom i mange andre flag, islam som også er symboliseret via halvmånen og stjernen, hvis otte takker står for otte etniske grupperinger.

Det australske flag stammer tilbage fra 1901. Allerede få år efter, i 1908, blev det bestemt, at den store stjerne under Union Jack, også kaldet Commonwealthstjernen, skulle være syvtakket, symboliserende de seks delstater samt de såkaldte territorier. Flagets fem mindre stjerner danner desuden stjernebilledet Sydkorset.

Dette flag blev skabt i 1973. Flagets opbygning symboliserer landets beliggenhed. De blå farver er vandet der omkranser øernes gule sandstrande. Den sorte trekant i venstre side symboliserer folkets enighed og kraft.

Flagets nuværende form stammer fra 1932, hvor delingslinjen tidligere har været lige. Den seneste ændring af flaget skete i 2002 og har betydet at skillelinjen nu har 5 takker; én for hver af islams fem søjler. De røde og hvis farver kan dateres helt tilbage til 1800-tallet.

Dette flag blev officielt i 1971. Den dominerende grønne farve symboliserer ligesom hos andre flag islam. Ydermere symboliserer den landets vegetation samt ungdom og kraft. Den røde skive kaldes også Uafhængighedens Sol og udtrykker således kampen for frihed.

Flaget stammer tilbage fra 1966 og bærer præg af landets beliggenhed og udseende. Den blå farve symboliserer vandet der omkranser de gule sandstrande, symboliseret ved den gule farve. Treforken i midten viser tilbage til kolonitiden, hvor Neptuns trefork var landets våbenmærke. For at symbolisere bruddet med fortiden vises treforken uden skaft.

Det belgiske flag stammer fra revolutionsåret 1789; dengang blev det dog ført med vandrette striber. Efter Belgiens selvstændighed i 1830, blev flaget officielt fra 1831 samtidig med at striberne blev anbragt lodret i lighed med den franske Trikolore. Under kampene mod hollænderne havde flaget et næsten kvadratisk udtryk og form, hvilket er bibeholdt i flaget lige siden. Farverne stammer fra den centrale provins Brabants våbenfarver.

Dette flag stammer i sin nuværende form fra 1981. Statsvåbenet i midten med et mahognitræ, landets naturprodukt, og symboler for træfældning og handel holdt af en mestiz og en kreol blev officielt 1907, men stammer fra begyndelsen af 1800-tallet. Da det blå flag med våbenet især blev forbundet med ét bestemt politisk parti, Folkets Forenede Parti, blev de to smalle røde striber tilføjet, idet rød er Det Forenede Demokratiske Partis farve.

Flaget stammer fra 1960 og indeholder de panafrikanske farver. I dette tilfælde står den grønne farve for håb, den gule farve for landets rigdom og den røde farve for forfædrenes tapperhed. Flaget var i den marxistiske periode dog et andet. Dengang var flaget helt grønt med en rød stjerne øverst til venstre, men i 1990, da denne marxistiske periode stod for fald, genindførte man det gamle flag, som vi kender det i dag.

Dette flag blev officielt indført d. 4. oktober 1910. Det er i høj grad inspireret af Bermudas tidligere kolonimagt, Storbritannien. I det øverste venstre hjørne ses Storbritanniens flag, Union Jack. Yderligere er Bermudas våbenskjold placeret på den røde baggrund i det nederste højre hjørne.

Flaget stammer tilbage fra år 1851, men blev dog først officielt antaget år senere, i 1888. Den røde farve står for national tapperhed og blodsudgydelse i forbindelse med kampen for uafhængighed. Den gule farve står for forekomsten af mineraler i jorden og den grønne for frugtbarheden i jorden.

Bosnien-Hercegovinas flag er forholdsvis nyt sammenlignet med mange andre lande. Dette skyldes naturligvis landets korte levetid. Flaget blev indført den 4. februar 1998 af højrepræsentant Carlos Westendorp, tidsnok til at blive brugt ved Vinter-OL i Nagano i 1998. Oprindelig var det tiltænkt, at flagets blå farve skulle var den samme som i FN-flaget, men det blev ændret til den mørkeblå farve vi kender i dag, for at modsvare farverne i Europa-flaget. Meningen med flaget har været, at det skulle være helt uden symbolik, men mange tolker dog trianglens tre hjørner som symbol på kroatere, bosniere og serbere.

Dette flag blev officielt antaget tilbage i 1966. Flagets blå farve symboliserer det vand, der har så vital betydning for landet. Den hvid-sort-hvide stribe skal ses som et udtryk for at opbygge et samfund med lige muligheder for mennesker af alle racer.

Sammensætningen af det brasilianske flag stammer tilbage fra år 1822, hvorimod flagets aktuelle udformning stammer fra år 1889. Den grønne farve i flaget symboliserer landets regnskove, og den gule farve symboliserer, ligesom i mange andre tilfælde, landets mineraler; specielt guld. Globussen i midten symboliserer stjernehimlen over Rio de Janeiro, bl.a. ses Sydkorset. Antallet af stjerner blev i 1992 forøget til 27, hvilket er antallet af stater i Brasilien samt en for forbundsdistriktet Brasilia. Ordene på globussen er portugisiske og betyder "Orden og Fremskridt", hvilket er landets motto.

Bruneis flag er udviklet i løbet af 1900-tallet, hvor en helt gul dug fungerede som sultanens flag. Allerede i 1906 blev den diagonale hvide og sorte stribe dog tilføjet, for at markere den britiske protektion. Senere, i 1959, blev dette flag officielt, hvorefter statsemblemet med den islamiske liggende halvmåne blev indsat i midten af flaget.

Den absolut første bulgarske trikolore blev skabt i år 1862. Flaget består af tre forskellige vandrette striber. En hvid, en grøn og en rød. Disse farver er samtidig en variant af de panslaviske farver. Den hvide farve står for renhed, sandhed og fred. Den grønne farve står for tro og frihed, mens den røde farve står for arbejde og kamp. I den kommunistiske periode fra 1947-1990, var flaget desuden klædt med det kommunistiske statsvåben, hvilket var den bulgarske zars løve fra 1300-tallet.

Det flag vi kender i dag har kun eksisteret og været officielt siden 1984. Forinden dette blev det oprindelig flag brugt, hvilket var sammensat af en sort, hvid og en rød vandret stribe. Men i 1984 blev dette flag skiftet ud med et flag der var sammensat af de panafrikanske farver. I Burkina Fasos tilfælde symboliserer den røde farve de blodsudgydelser der fandt sted under revolutionen. Den grønne farve derimod symboliserer jordens frugtbarhed, mens den gule stjerne symboliserer revolutionen.

Flaget stammer tilbage fra 1962, men dets aktuelle udformning stammer fra 1967. Det hvide Andreaskors symboliserer et ønske om fred, mens de grønne felter udtrykker et håb for fremtiden. De røde felter derimod, symboliserer kampen for uafhængighed, men stjernerne i midten af flaget symboliserer landets valgsprog: enhed, arbejde og fremskridt.

Da den kommunistiske periode endte i 1993 indførte Cambodja det flag vi kender i dag. Flaget har dog været brugt tidligere, i perioden fra 1948-1970. Under det kommunistiske styre skiftede Cambodja mellem røde og blå flag, dog stadig med det tempel i midten som vi kender i dag. Templet kaldes Angkor Vat. Den blå farve i landets nutidige flag symboliserer den magt som kongen har i sit kongerige. Den hvide farve symboliserer troen på kongen, mens den røde farve udtrykker indbyggernes vilje til at dø for konge og fædreland.

Flaget fra Cameroun består af de panafrikanske farver, mens flagets mønster har taget form efter den tidligere kolonimagt Frankrig. Flaget blev antaget i 1957, mens flagets to stjerner blev koblet på i forbindelse med den tidligere britiske sektor i syds indlemmelse i staten Cameroun. Disse symboliserer landets oprindelige to landområder. De to stjerne blev dog til én i 1975, som et symbol på national enhed.

Flaget som vi kender det i dag, blev antaget i 1965 efter store diskussioner mellem den britiskorienterede del af befolkningen og den franskorienterede del. Indtil da havde man nemlig anvendt en rød dug med landets våben samt det britiske Union Jack i øverste hjørne, hvilket ikke passede den franskorienterede del særlig godt. Derfor blev mange års diskussion afsluttet, da flaget med ahornbladet blev antaget i 1965. Farverne stammer fra det nederste felt i statsvåbenet, mens ahornbladet har været et canadisk emblem siden 1700-tallet.