Trustpilot
Luk


Fri fragt på ordrer over 750kr*
*OBS! Gælder dog ikke flagstænger, tilbehør og reklameflag

Dannebrog flag i uld

Dannebrog flag i mange størrelser, så de passer til flagstangens højde. Finder du ikke den rigtige størrelse på dit Dannebrog flag i vores uld/nylon flag, kan du se det større udvalg af Dannebrog flag i polyester

 
Vores Dannebrog flag har angivet hvilken højde flagstang det passer til. Du kan derfor let finde det Dannebrog flag som passer til din flagstang.
 
Danmark er et vidunderligt land, og det forstår vi danskere at sætte pris på. Der er mange ting, der bliver forbundet med danskhed, men det ultimative symbol er for de fleste af os vores flag. For nationer som eksempelvis Tyskland, har national stolthed i nogen år været et ømt punkt, da det minder om en smertefuld fortid, men i Danmark flager vi stadig lykkeligt. Vi elsker vores flag og bruger det ved enhver lejlighed.

Et flag med historie

Vi har mange grunde til at være stolt af Dannebrog. Det er det ældste nationalflag i verden, der stadig er i brug den dag i dag. Historiske kilder beskriver, at flaget for første gang optrådte den 15. juni 1219, hvor Valdemar Sejr under et korstog i Letland var trængt af fjender og bad en bøn. Herfra fortæller legenden, at Dannebrog flaget faldt fra himlen og hjalp den danske konges hær til sejr. Hvorvidt denne historie virkelig er sand, er selvfølgelig op til den enkelte at vurdere – ikke desto mindre er Dannebrog dog blevet en del af den danske folkesjæl, selvom det ikke altid har været sådan.

Selvom det danske flag har mange års historie på bagen, så er traditionen med at flage privat faktisk forholdsvis ny. I 1833 blev det for eksempel forbudt ved lov at flage med et Dannebrog flag for alle andre end kongen selv. Denne lov trodsede befolkningen dog under Treårskrigen og siden blev loven igen ophævet.

I dag er Dannebrog derfor et nationalflag, der bruges til uendeligt mange begivenheder privat, hvilket ikke ses i ret mange andre nationer i verden.

Flagstang i baghaven

Et Dannebrog flag kan bruges til mange lejligheder. De fleste af os kan huske flaget fra lagkagen til fødselsdagene i vores barndom, eller fra festlige begivenheder som Melodi Grand Prix eller fodboldkampe. Selvfølgeligt bliver flaget også brugt til mere højtidlige begivenhed som for eksempel besøg fra de kongelige eller endog til at lægge hen over kisten, når danske soldater er faldet i krig.

Alligevel er der nok få ting, der er så danske og almindelige, som en gammeldags flagstand med et Dannebrog flag. Officielt må man kun flage med Dannebrog flaget på visse officielle dage eller på fødselsdage og andre festlige begivenheder – eksempelvis bryllupper.

Danskernes indbyggede glæde for flaget har dog betydet, at man i dag vil se Dannebrog fra stort set alle flagstænger, hvis man besøger kolonihaver eller sommerhusområdet på en dejlig sommerdag. Selvom dette måske ikke helt er efter reglerne, så kan man ikke være uenig – en solskinsdag er en festlig begivenhed, der altid bliver nydt under den danske sommer.

Vælg det rigtige flag

Umiddelbart kan det virke ufatteligt simpelt at købe et Dannebrog flag til ens flagstang, men hvis man ikke har et gammelt flag at måle efter, så kan de faktisk været lidt af en opgave.

Det er vigtigt at få et flag, der i størrelsen passer til flagstangen, for ellers vil det ikke virke harmonisk, når flaget bliver hejst.

Hvis du skal købe flag for første gang, kan det være en god idé at få hjælp af en fagmand, men ellers er der også en rigtig god tommelfingerregel, som du kan følge. Flagets højde skal nemlig være en femtedel af flagstangens højde. Det vil sige, at hvis du har en flagstand, der er 10 meter højt, så skal dit flag være 2 meter.

Denne regel er altid god at følge medmindre flagstangen er skråtstillet – hvis flagstangen er skråtstillet skal flaget være en tredjedel så høj som flagstangen. Med andre ord skal flaget var cirka 3,3 meter, hvis flagstangen er 10 meter høj.

Følger du disse to simple tommelfingerregler, skal du nok få et Dannebrog flag, der vil pryde din flagstang flot.